Vores grænseoverskridende Logistik Region

Den tysk-danske grænseregion er et naturligt forbindelsespunkt mellem Nordeuropa og Skandinavien. Fra regionens centrum beliggende nord for Flensborg er der blot 150 km til Hamborg og 350 km til København. Motorvej A7/E45 er en vigtig nord-sydgående forbindelseslinje, der passerer gennem regionen. Den giver området en central placering i transportkorridoren, som servicerer det sydvestlige Norge, Vestsverige, Vestdanmark og Slesvig-Holsten.

Den tysk-danske grænseregion har derfor en gunstig geografisk beliggenhed indenfor transport- og virksomhedsområdet, og store dele af det danske såvel som det slesvig-holstenske erhvervsliv er stærkt international orienteret. Logistikbranchen har en fremtrædende betydning for erhvervsvirksomhedernes tilstedeværelse, beskæftigelsen samt værditilvæksten. En række af regionens succesfulde virksomheder har således et højt kompetenceniveau indenfor logistik og supply chain management. Denne viden understøttes af tilstedeværelsen af et bredt uddannelses- og kursusudbud fra regionens uddannelsesinstitutioner.

Et af Nordeuropas største transportcenter er placeret i Padborg, lidt nord for den tysk-danske grænse. Dette center rummer et stort kølehusareal samt en stor koncentration af virksomheder, der opererer indenfor at leverer serviceydelser til transport- og logistiksektoren. Transportcentret er en vigtig omladeplads for især kølevarer, og det er karakteristisk, at den tysk-danske grænseregion fungerer som et vigtigt knudepunkt for den danske import og eksport. Grænseregionen rummer en stor flåde af moderne lastbiler, som er til rådighed for befordringsopgaver af forskelligartet karakter, og i regionens erhvervsområder er der en række fuldt byggemodnede erhvervsarealer til rådighed for potentielle investorer.

Befolkningen er som følge af nærheden til grænsen og derved begge markeder flersprogede og veluddannede. Forskellige højere uddannelsesinstitutioner er placeret i regionen og med global interesserede virksomheder inkl. professionelle tjenesteydere på logistikområdet, giver det de bedste forudsætninger for vækst.